Solvarme er en super god alternativ løsning, helt alene eller som supplement til den dyre olie eller gas. For eksempel kan et solvarmeanlæg kombineret med brænde/træpillefyr i mange tilfælde mere end halvere fyringsomkostningerne.
Et solvarmeanlæg bruges til at varme vand til den daglige husholdning, såsom bad, opvask m.m. Desuden kan det også bruges som hjælp til opvarmning af huset via gulvvarme.
Vi har cirka 1800 solskinstimer om året og al den solenergi kan omsættes med stor fordel. Faktisk er det muligt at hente energi ud af solen selv om den ikke skinner, da solens stråler også trænger igennem, når det enten er vinter eller blot overskyet.
Ud over at være en god økonomisk investering, er solvarme også en godt for miljøet. Solens forureningsfri energi erstatter olien og gassen og derved reduceres CO² udslippet væsentligt. Den varme eller det varme vand der produceres via et solvarmeanlæg, har et minimalt strømforbrug. Det eneste er til styring af en pumpe.
Hvad er en solfanger?
Selve solfangeren består af en sort plade, absorberen, der opfanger solens energi. For at øge effektiviteten, er absorberen placeret i en isoleret kasse med et dæklag af glas eller plast. Absorberen køles ned af en væske - vand tilsat frostvæske - der leder solenergien videre til varmtvandsbeholderen. Størrelsen af de enkelte paneler kan variere. Typisk vil størrelsen af et enkelt panel være mellem 2 og 3,5 kvadratmeter.
Sådan virker et solvarmeanlæg.
Et solvarmeanlæg består af en eller flere udendørs solfangere, som er forbundet med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren.
P.E.Larsen VVS tilbyder.
P.E.Larsen VVS har mange års erfaring indenfor solvarmeanlæg. Vi rådgiver, vi installerer, vi starter anlægget op og efterfølgende tilbyder vi at vedligeholde anlægget.
Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt os på tlf. 55 990 098. Vi stiller os gerne til rådighed for en helt uforpligtende samtale omkring solvarme.